 |
|
|
Grafisk tekniker
Grafisk tekniker er en ny erhvervsuddannelse, der forener de tidligere uddannelser til bogbinder, serigraf og grafisk trykker.
Og samtidig tilfører den fagområdet viden om den nyeste og mest avancerede teknik.
Som grafisk tekniker vil du stå for trykning af kommunikationsmateriale gennem hele produktionen; lige fra prepress over tryk og print til det færdige produkt. Og du vil derfor beherske både traditionelle trykmetoder, digitale trykmetoder, serigrafiske trykmetoder og selve færdiggørelsen.
Den grafiske tekniker har viden om og forståelse for grafisk informationsteknologi, grafisk workflow, kvalitetsstyring samt de materialer, maskiner og værktøjer, som bruges i forbindelse med produktion af trykt kommunikation.
Der er i disse år stor efterspørgsel på kvalificerede medarbejdere inden for området, og du vil derfor få en uddannelse med gode jobmuligheder.
Specialer
Uddannelsen har følgende trin og specialer:
Grafisk tekniker.
Hvor lang tid tager uddannelsen?
Uddannelsen til grafisk tekniker tager 3 år og 6 måneder, hvoraf de 45 uger foregår på skole.
Kan jeg læse videre?
Du kan videreuddanne dig til grafonom eller søge efter- og videreuddannelse på Grafisk Åben Uddannelse på den grafiske højskole. |

|
|
|