www.blivhåndværker.nu

eud-info.dk



Uddannelser

 




 
Togklargøringsuddannelsen

Som rangerleder arbejder du med alle aspekter af klargøring af togstammer på godstog og passagertog. Dit arbejde foregår hovedsageligt på jernbanens rangerterræn, hvor du blandt andet flytter rundt med vogne, kobler vogne og bremseslanger sammen, flytter togstammer med rangermaskinerne, tjekker bremser samt monterer slutlanterne på bageste godsvogn. Efter alle sikkerhedstjek er udført, kan du til sidst melde toget klar. Klargøreren af godstog arbejder desuden med at finde tekniske fejl og afhjælpe dem, og i løbet af uddannelsen lærer du også at håndtere både eks¤plosivt, brandfarligt og kemisk farligt gods. Du skal være opmærksom på skader på lejer, bremser og hjulringe og skal kende betydningen af vognenes hastighedsgrænser og lastgrænser. Togklargøreruddannelsen retter sig både mod områderne gods, passager og S-tog, og dermed også de forskellige arbejdsfunktioner, som kendetegner arbejdet inden for disse beskæftigelsesområder.

Specialer
Uddannelsen har følgende trin og specialer: Trinnet rangerleder og specialet klargører til godstog.

Hvor lang tid tager uddannelsen?
Uddannelsen til klargører til godstog tager 3 år, hvoraf de 46,5 uger foregår på skole og uddannelsen til rangerleder tager 1 år og 6 måneder med 25,7 uger på skole.

Kan jeg læse videre?
Du kan videreuddanne dig til transport¤logistiker.

 Nyhedsbrev    Kontakt 

© Erhvervsskolernes Forlag 2008. Hjemmesiden er produceret for Danske Erhvervsskoler.