www.blivhåndværker.nu

eud-info.dk



Uddannelser

 




 
Lager- og terminaluddannelsen

Fælles for specialerne på lageruddannelsen er, at arbejdet handler om transport, lagring og distribution. Til disse processer bruges forskellige former for informationsteknologi, f.eks. administrative edb-programmer, og til lettelse for registreringen bruges forskellige mærkningssystemer. Lageroperatøren med speciale i lager og transport har mange af de opgaver, som er forbundet med chaufførjobbet og opnår kørekort til lastbil kategori C. Lageroperatøren med speciale i lager og logistiks arbejde er typisk rettet mod godsterminaler, centrallagre og fragt¤centraler. Alle med en lageruddannelse lærer at køre gaffeltruck og varevogn under 3500 kg, ligesom du lærer om de internationale regler for transport af gods. Som lager- og terminaldisponent har du ansvar for den daglige drift af lageret. Du arbejder med kvalitetsstyring, proces og udvikling af rutiner og arbejdsgange på arbejdspladsen.

Specialer
Uddannelsen har følgende trin og specialer: Trinnet lagermedhjælper og specialerne lageroperatør (lager og logistik), lageroperatør (lager og transport) og lager- og terminaldisponent.

Hvor lang tid tager uddannelsen?
Uddannelsen til lageroperatør tager 3 år, specialet lager og logistik er med 43,5 uger på skole og lager og transport har 44,5 ugers skoleperioder. Lager- og terminaldisponent tager 4 år og de 59,5 uger foregår på skolen. Trinnet lagermedhjælper er på 1 år og 6 måneder, hvoraf de 30 uger er skoleperioder.

Kan jeg læse videre?
Du kan videreuddanne dig til transport¤logistiker.

 Nyhedsbrev    Kontakt 

© Erhvervsskolernes Forlag 2008. Hjemmesiden er produceret for Danske Erhvervsskoler.