www.blivhåndværker.nu

eud-info.dk



Uddannelser

 




 
Lufthavnsuddannelsen

Som lufthavns¤operatør lærer du at udføre de almindelige arbejdsopgaver inden for lufthavnslogistikken, som udføres af transportarbejdere. Du får også viden om lufthavnslogistik, som du kan anvende i det daglige arbejde, samt om miljø, sprog og internationale forhold. Afhængig af hvilket speciale, du vælger, står du for gods- eller bagagehandling til og fra fly, du kan håndtere lastning og losning, rengøring, redning og brandslukning, tankning af flyene og du skal kunne varetage vintertjeneste og vedligeholdelse af flyvepladser. Som transportarbejder i lufthavn varetager du de grundlæggende funktioner i fbm. gods- og bagagehåndtering i lufthavnen. Efter trin 1 skal du have erhvervet gaffeltruckcertifikat B, kørekort B+C og hvidt kvalifikationsbevis.

Specialer
Uddannelsen har følgende trin og specialer: Trinnet transportarbejder i lufthavn og specialet lufthavnsoperatør bagage, cargo, aircraft servicing, airport service, brand og redning, fuel, cleaning, ground handling og rampeservice.

Hvor lang tid tager uddannelsen?
Uddannelsen til lufthavnsoperatør med speciale tager 3 år med op til 39 ugers skoleundervisning. Uddannelsens første trin transportarbejder i lufthavn tager 1 år og 6 måneder med op til 23 ugers skoleundervisning.

Kan jeg læse videre?
Du kan tage forskellige arbejdsmarkedskurser for at supplere din uddannelse.

 Nyhedsbrev    Kontakt 

© Erhvervsskolernes Forlag 2008. Hjemmesiden er produceret for Danske Erhvervsskoler.