 |
| |
Uddannelsesaftale/praktik De fleste af uddannelserne er vekseluddannelser dvs. at hovedforløbet foregår både på skole og i praktik i en virksomhed. Det meste af tiden er du i praktik. Det betyder, at du skal have en uddannelsesaftale med en godkendt virksomhed. Hvor længe du er på skole, afhænger af den enkelte uddannelse, men det er som regel perioder af 5-10 ugers varighed.
Praktikken er den del af din uddannelse, hvor du er under oplæring i en virksomhed. Praktikpladsen skal du selv finde, men vejlederen på den tekniske skole hjælper gerne med kontakter til erhvervslivet.
Skolepraktik Kan du ikke finde en praktikplads, har du på nogle uddannelser mulighed for at komme i skolepraktik. Det betyder, at du bliver på skolen i de perioder, hvor du ellers skulle ud i virksomhedspraktik. Vær opmærksom på at muligheden for skolepraktik er afskaffet for en lang række uddannelser (se under Adgangsbegrænsning)
Hvis du er færdig med et grundforløb og ikke har fået en praktikplads, kan du også efter aftale med din skole vælge at tage supplerende grundforløbsundervisning. På den måde kan du skifte til en anden uddannelse, hvor der er mere held til at finde en praktikplads. Undervejs er du berettiget til SU.
|
 |
|
|